U17 slutter sæsonen med en sejr

U17 tilbragte fredag aften på Frederiksberg, hvor KB tog i mod i sæsonens sidste kamp. Sæsonen har været præget af meget jævnbyrdige og tætte kampe. KB lå inden kampen 2 point foran Jægersborg, og der var grund til at forvente endnu en tæt kamp.
Vi kommer godt fra start og kommer foran 2-0 i løbet af de første 6 minutter. Men så tager KB over og scorer 5 mål i streg således, at vi er nede 5-2 efter 1. halvleg. Og frustrationerne er tydelige.
Ikke desto mindre føler vi egentlig, at vi er et lige så godt hold som KB, og efter nogle små justeringer i pausen går vi ind til 2. halvleg med tro på, at det kan lade sig gøre, og stille og roligt kommer vi ind i kampen igen. Og for at gøre en lang historie kort: Vi vinder 2. halvleg 4-0 og dermed kampen 6-5.
Super flot fight af drengene, som på trods af frustrationer genvandt troen, og med en meget disciplineret indsats i 2. halvleg leverede et forrygende comeback.
Nu venter VinterBOLD og futsalturneringen