Menu

U13 PIGERNE SEJRER I TOPKAMP

image
John Hansen
08. maj 2018 kl. 21:40
Dagens kamp, den anden på 2 dage, var en rendyrket topkamp. Kampen stod på udebane mod Sundby der kom til dagens opgør med 5 sejre i ligeså mange kampe, og JB der kom med 4 sejre i ligeså mange kampe. 
Det var i dag pigerne skulle vise at de vil være med i toppen af rækken og kunne modstå presset :-) 
Kravet for at slå Sundby var klart, vi skulle være 100% klar fra start og spille vores eget spil som vi er blevet så gode til, og samtidig kæmpe alt det bedste vi kunne. 
Fra start af var det klart at se det ville blive en tæt kamp mod et godt Sundby hold, der havde nogen gode individualister. 
Men pigerne var klar fra start over hele linjen. Det er længe siden de har spillet så koncentreret og disciplineret og holdt sig til oplægget til kampen. 
Ca. midtvejs i første halvleg får vi et hjørnespark, og på riposten sparker Andreja på mål og bolden ender ved bageste stolpe hvor Sille nemt kan sparke den ind til 1-0, et rigtig godt mål. Resten af halvlegen forløber meget tæt, og i næstsidste minut kæmper og slås Nelly sig igennem forsvaret og tackler bolden fra målpigen og sender bolden ind til 2-0 der er pausestillingen. 
2. halvleg er lige så tæt som første, og vi spiller os frem til et par rigtig pæne chancer, som havde fortjent at gå i mål, samtidig holder vi Sundby fra de store chancer helt frem til det sidste minut af halvlegen hvor de får reduceret til 2-1 der bliver kampens resultat. 
En flot flot flot kamp af alle 11 piger, der kæmpede og sloges, og spillede meget disciplineret. Et forsvar der igen stod rigtig godt og solidt, en midtbane og et angreb der kæmpede og løb en masse. I sidste ende bliver kampens spiller vores målpige Zahra, der igen igen stod en rigtig flot kamp og skaber mere og mere sikkerhed for forsvaret. 
De seneste 13 pointgivende kampe (vinterturneringen med) har resulteret i 12 sejre og en enkelt uafgjort. Intet mindre end fremragende af alle piger i truppen.
Denne hjemmeside bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få siden til at fungere og giver endvidere information om hvordan siden anvendes, hvilket bruges til at forbedre den til gavn for brugerne. Denne sides cookies bruges primært til trafikmåling og optimering af siden. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Privatlivspolitik
Luk