Nye ungdomstrænere

Det er med stor glæde, at det kan offentliggøres, at to gamle JB-kendinge er tilbage i klubben som ungdomstrænere.
For at tage de yngste først kan vi præsentere Claus Olsson som U14Liga assistenttræner som afløser for Ummar Rafiq, som er rejst til Jylland. Claus har en fortid i JB som både seniorspiller og -træner, og har også været træner i bla. Brøndby og Rosenhøj.
Som ny U17 cheftræner kan vi præsentere Morten Bringe Hansen, som i tidernes morgen var assistenttræner for JB's dengang nyoprykkede DS-mandskab. Morten har siden udfoldet sin trænergerning i bl.a. Hvidovre, GVI m.fl.
Begge d'herrer bydes velkommen tilbage til JB. På foto er det Morten tv. og Claus th.