INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING D. 25. FEBRUAR 2019

Kære medlemmer af Jægersborg Boldklub
Det er nu blevet tid til den ordinære generalforsamling (25/2 kl.18.00), hvor regnskabet for 2018, budgettet for 2019, nye kontingentsatser og nye vedtægter skal godkendes. Der er vigtige beslutninger på dagsordenen - og vi opfordrer jer alle til at møde op. Vi forventer, at det alt i alt inklusive vil tage ca. 1½ time.
Der er også vigtige budskaber på dagsordenen. Særligt må vi sige at vi kun har en klub, hvis der er tilstrækkeligt med frivillige der hjælper til. Klubben har brug for al den støtte, du kan bidrage med. Det kan være få timer om måneden eller flere timer om ugen. Men vi har brug for det.
Derfor lokker vi også med hotdogs, sodavand og fadøl. Tutten serverer, og det er naturligvis klubben der står for traktementet. De vi har servering, så vil vi meget gerne kende antallet af deltagere, derfor bedes I tilmelde jer via mail til bo.ljungdahl@jb-bold.dk
Se indkaldelse og forslag til nye vedtægter
På bestyrelsens vegne
Bo Køhler Ljungdahl
Bestyrelsesformand