2.HOLDSTRÆNER TIL U16 MESTERHOLD SØGES

I Jægersborg Boldklub har vi en talentfuld årgang (2003-2004) bestående af 30 drenge fordelt på 2 hold, som spiller i hhv. Øst 2 og Mesterrækken indenfor Københavnsområdet.
Vi har et velfungerende setup/godt træningsmiljø og søger en dedikeret 2. holds træner til fortsat at udvikle spillerne, som igennem det sidste år har løftet niveauet.
Truppen, som på tværs af holdene fungerer godt socialt, træner 3-4 gange om ugen – og for nogle spilleres vedkommende suppleres med specifiktræning og Futsal i vinterhalvåret.
Du tager ansvar og ønsker at udvikle dig som træner
Udover at have ansvaret for 2. holdet, hjælper du til med både tilrettelæggelse af sæsonen, gennemførelse af træningspas, forberedelse af taktik og koordinering med holdlederen i forbindelse med kampe samt generel udvikling af truppen og planlægning af aktiviteter, herunder fysisk træning.
Du er nærværende og god til at koordinere
Du skal kunne lide at arbejde med ambitiøse unge drenge uanset deres niveau, karaktertræk og indstilling med fokus på den enkeltes spillers udvikling.
Du skal være indstillet på at:
- deltage i træning min. 2 gange om ugen
- kunne gennemføre selvstændige træningspas
- assistere/tage over fra cheftræneren og varetage kampe for 2. hold
- indgå i et tæt samarbejde med den årgangsansvarlig og andre centrale personer omkring holdet
Du kan motivere og inspirere
Om du har licens, er ikke afgørende, men vil kun være en fordel. Hvis du kan gennemføre eller har mod på at stå for fysisk træning, er det også et plus. Det vigtigste er dog, at du er i stand til at motivere og lære fra dig samt brænder for at bidrage til den udvikling holdet er inde i.
Du vil, udover trænergodtgørelse, få tilbudt tøjpakke og kurser – og alle udgifter betalt i forbindelse med diverse arrangementer, stævner/udlands-ture mm.
Hvis du er interesseret, så kontakt Christian Maillet på christian.maillet@jb-bold.dk el. cheftræner Roy Hallum på roy.hallum@jb-bold.dk for at høre nærmere.