Menu

2012 LIGA

2012 Liga

Vores 2012-ligahold er et ambitiøst og dedikeret hold for spillere, der ønsker at udvikle sig på højt niveau. Holdet træner 4-5 gange om ugen med fokus på tekniske færdigheder, taktisk forståelse, intensitet, fysisk, løb og mental styrke. Vi skaber rammerne for, at spillerne både kan udvikle deres individuelle kvaliteter og samtidig vokse som hold.

Hele 2012 årgangen køres som én samlet gruppe, hvor vi prioriterer stærke sociale relationer på tværs af kampholdene. Derfor træner vi niveau-inddelt 2-3 gange om ugen samtidig og på samme sted som resten af årgangen, så fællesskabet styrkes.

Cheftræner: Jonatan Frimann

Cheftræner Jonatan Frimann er kendt for sin evne til at udvikle unge spillere – både som fodboldspillere og som mennesker. Med en baggrund som spiller i HIK, FCK og som kontraktspiller i hollandske Twente, har Jonatan erfaring fra højeste niveau og bruger den aktivt i sin træning. Jonatan har været cheftræner på årgangen siden 2022.

Jonatan arbejder helhedsorienteret med spillerne:

  • Teknisk: Driblinger, vendinger, pasninger, finter, motorik og boldkontrol.
  • Taktisk: Spilforståelse, positionering og beslutningstagning.
  • Intensitet & pres: At kunne spille i højt tempo, fastholde koncentrationen og håndtere pres – både individuelt og som hold.

Han skaber et læringsmiljø, hvor spillerne udfordres gennem målrettet coaching, videofeedback og masser af gentagelser. Hans filosofi er klar: teknik, taktik, intensitet og mental styrke hænger sammen – og er fundamentet for at udvikle hele spilleren.

Bootcamps med fokus på 11v11

Som en del af træningsmiljøet afholder vi særlige bootcamps, hvor Jonatan samler spillerne til koncentrerede forløb med fokus på 11v11-spillet og de høje krav til presspil og tempo.

Indhold i bootcamps:

  • Tekniske færdigheder: Forfining af teknikker i opspilssituationer og presspil.
  • Taktiske elementer: Roller, positionering, aggressivt pres og hurtig erobring af bolden.
  • Fysisk træning: At kunne matche de høje krav til tempo, intensitet og duelspil.
  • Mental træning: Evnen til at træffe gode beslutninger og holde fokus i kampens mest intense faser.

Disse bootcamps giver spillerne en unik mulighed for at fordybe sig i spillets detaljer og løfte deres niveau endnu et skridt.

Denne hjemmeside bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få siden til at fungere og giver endvidere information om hvordan siden anvendes, hvilket bruges til at forbedre den til gavn for brugerne. Denne sides cookies bruges primært til trafikmåling og optimering af siden. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Privatlivspolitik
Luk