Kristianstad Arena Futsal Cup
Det var en flok trætte drenge (og trænere) der mødtes i JB kl. 6:45 lørdag morgen for at køre til Kristianstad i Sverige, hvor vi skulle deltage i et futsal-stævne.
Grundet sammenfald med turneringen i DK havde vi ændret vores deltagelse fra U16 til U17, men forventede ikke at det skulle blive et problem - vi blev dog klogere.....!
I den første kamp mødte vi et hold fra Stenungsund (nord for Göteborg), som var os overlegne både fysisk, teknisk og taktisk. Vi fik en lussing på 5-0. Sejren kunne der ikke indvendes noget mod, men vi burde nok have bidt lidt mere fra os.
Så troede vi at vi havde fået gnedet søvnen ud af øjnene til den næste kamp, men det fungerede overhovedet ikke for os, og vi taber 3-0 til et hold, som jeg vil hævde at vi burde kunne slå 4 ud af 5 gange.
Så allerede efter 2 kampe var chancen for avancement forduftet, vores spil hang overhovedet ikke sammen, og vi havde ikke scoret et eneste mål!
I den sidste kamp møder vi så et hold, der lige havde vundet 2-0 over dem, der slog os 5-0, så odds var ikke gode.
Vi blev eníge om, at det vigtigste i den sidste kamp hverken var resultat eller om vi får scoret eller ej. Det vigtigste er at vi får gjort en god figur, viser god fight og ikke lægger os ned uden kamp. Vi skal kunne se hinanden i øjnene efter kampen!
Og sikke en kamp det blev! Vi vinder 1-0 efter en forrygende kamp med godt spil og ikke mindst en fantastisk fight. Alle uden undtagelse ydede en forbilledlig indsats. Og det var ikke fordi vores modstander ikke havde noget at kæmpe for. De måtte faktisk noget overraskende forlade turneringen efter dette nederlag.
Det ændrede ikke på, at vi måtte tage den lange tur hjem igen noget tidligere end planlagt, men det blev med æren i behold og med sidste flotte kamp i erindringen.
