Menu

FLOT 3. PLADS TIL U13-PIGERNE VED GIRLS CUP I MAASTRICHT

image
John Hansen
22. maj 2018 kl. 21:54
U13 pigerne har i pinsen deltaget i en stor international pigeturnering i Maastricht i Holland. Der var 16 deltagende hold i U13 rækken fra Danmark, Holland, Frankrig, Belgien og Tyskland. 
I puljen skulle man op imod et fransk og to hollandske hold. Pigerne endte gruppespillet på en 2. plads på en dårligere målscore end puljevinderne fra Sporting 70. 
Resultaterne af puljekampene:
JB - Sallingy (FR): 6-0
JB - Sporting 70 (NL): 0-0
JB - Scharn (NL): 3-0
Med 2. pladsen i puljen gik pigerne videre til kvartfinalen, hvor man skulle møde endnu et hollandsk hold. Det blev en meget lige kamp hvor JB pigerne havde et lille overtag, og med et mål i 2. halvlegs overtid vindes kvartfinalen med 1-0 over DVC fra Holland. 
I semifinalen skulle pigerne op imod Divas Aalst fra Belgien. Divas satte sig på kampen fra start af og kommer foran både 1-0 og 2-0 inden vi får reduceret til 2-1 lige inden pausen. I 2. halvleg presser vi på og får udlignet til 2-2, og skaber flere chancer til at afgøre kampen uden held, der så skal afgøres på straffespark. Desværre er Divas en anelse skarpere end JB og vinder kampen 7-6 efs. 
Herefter skulle pigerne samle sig mentalt op til at spille kampen om 3. pladsen, som stod mod Sporting 70 fra Holland som vi havde spillet 0-0 mod i puljen. Pigerne klarede opgaven super flot, og spillede en rigtig god kamp, som igen blev meget tæt, men som vi kunne trække os sejrrigt ud af med en 1-0 sejr. 
Alt i alt en rigtig flot turnering af pigerne som de kan være meget stolte af, og hvor der kun blev lukket mål ind i en ud af seks kampe.
Så det var en stolt anfører der kunne hente pokalen og fejre den flotte 3. plads med resten af holdet.
Denne hjemmeside bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få siden til at fungere og giver endvidere information om hvordan siden anvendes, hvilket bruges til at forbedre den til gavn for brugerne. Denne sides cookies bruges primært til trafikmåling og optimering af siden. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Privatlivspolitik
Luk