Menu

+60 ON TOUR

image
Kurt Bagge-Hansen
22. februar 2019 kl. 08:43

Det er nu snart et år siden projektet med + 60 startede med MOTIONSFODBOLD " Bevæg Dig For Livet " i samarbejde med Gentofte Kommune, Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Center for holdsport og DBU København, og fra en meget stille start med få personer er holdet nu vokset til ca. 20 personer, og der kommer stadig flere til. Vi træner hver tirsdag i hal A i Gentofte Sportspark fra kl. 09.30 - 10.30, og så snart vores dejlige udendørsanlæg åbner i midten af april, vil træningen være om tirsdagen fra kl. 10.30 - 12.00. Så hvis du vil være en del af dette hyggelige hold, så kom til prøvetræning. Kontakt Kurt Bagge-Hansen, til. 20765164.

Rygterne om vores hold, er kommet uden for kommunegrænsen, så vi blev inviteret til et mini stævne med + 60 fra Solrød. Vi var 10 mand afsted i onsdag, den 20. februar, hvor vi spillede nogle gode kampe mod Solrød. 2 timers fodbold med efterfølgende hyggelig 3 halvleg med smørrebrød og en lille en til halsen. Der blev hygget rigtig meget, og vi aftalte at mødes i Jægersborg Boldklub,når græsset er blevet grønt. 

Kjeld Storm og Kurt Bagge-Hansen

Denne hjemmeside bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få siden til at fungere og giver endvidere information om hvordan siden anvendes, hvilket bruges til at forbedre den til gavn for brugerne. Denne sides cookies bruges primært til trafikmåling og optimering af siden. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Privatlivspolitik
Luk