Menu

2004/05 PIGER



Vi er en trup på 16 glade piger der elsker at spille fodbold. Vi har plads til mange flere, så vi håber at få mange flere holdkammerater, og vi glæder os til at byde DIG velkommen til JB pigerne :-) vi synes selv det er det bedste hold at være en del af :-)
Målsætningen for holdet er at vi hele tiden skal forbedre os for at blive bedre på banen og i kampene. Det gør vi allerbedst ved at være koncentrerede, seriøse og parate til læring når vi træner. Det er gennem træningen vi styrker vores færdigheder, så vi sammen kan få en masse positive oplevelser i kampene.  
Som en fast del af opvarmningen inden hver kamp danser vi vores egen opvarmningsdans til Justin Timberlakes “Can’t stop the feeling” - det er en dans der vækker opsigt ikke kun i Danmark men bestemt også i udlandet, hos både modstandere og tilskuere uanset hvor vi kommer.
Vi skal være seriøse med vores fodbold, men det skal også være sjovt at komme til fodbold, derfor har vi også rigtig meget fokus på det sociale sammenhold både på og uden for banen. 
Vi laver en masse sociale aktiviteter på holdet bl.a. fællesspisning en gang om måneden, vi ser fodboldkampe sammen både i klubben og ude på diverse stadions, vi laver en masse aktiviteter sammen så vi kan samle penge ind til vores holdkasse, det kan være salg af lodder til Børnehjælpsdagen, tøjlagersalg mv. Derudover planlægger vi forskellige fodboldture, og vi tager gerne til en masse stævner i både ind og udland. 
Hver måned kåres månedens spiller, der bliver uddelt på baggrund af indsats til kamp og træning, den enkeltes udvikling, kammeratskab osv. Derudover kårer vi også altid kampens spiller når vi har været ude at spille kamp. Vi runder altid foråret af med en stor afslutningsfest hvor forældre og søskende er velkomne og hvor vi kårer årets spiller og årets fighter.
Holdets motto er: Den næste kamp vi skal spille er den vigtigste vi nogensinde har spillet
Holdets kampråb er: Vi vil kæmpe vi vil slås, ingen skal ta’ pis på os - ååååååååååhhhh JB
Vi træner 2 gange om ugen, mandag og onsdag. Indimellem træner vi 3 gange om ugen hvor den sidste træning er specifik træning, som målrettes. Det kan fx være med fokus på det tekniske eller angrebstræning.
Så kom nu frisk og bliv en del af JB pigerne - vi lover det bliver super sjovt :-)
U14/15 PIGER (2004-05)
17. juni kl. 20:11 U13-PIGERNE FORTJENTE VINDERE AF RÆKKE 2
U14/15 PIGER (2004-05)
03. juni kl. 11:06 FØRSTE POINTTAB TIL U13-PIGERNE
U14/15 PIGER (2004-05)
30. maj kl. 11:54 U13-PIGERNE FORTSÆTTER DEN GODE STIME
U14/15 PIGER (2004-05)
22. maj kl. 21:54 FLOT 3. PLADS TIL U13-PIGERNE VED GIRLS CUP I MAASTRICHT
U14/15 PIGER (2004-05)
08. maj kl. 21:40 U13 PIGERNE SEJRER I TOPKAMP
U14/15 PIGER (2004-05)
08. maj kl. 21:37 NY SEJR TIL U13 PIGERNE
Denne hjemmeside bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få siden til at fungere og giver endvidere information om hvordan siden anvendes, hvilket bruges til at forbedre den til gavn for brugerne. Denne sides cookies bruges primært til trafikmåling og optimering af siden. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Privatlivspolitik
Luk