Menu

U13 pigerne storsejrer mod Frederiksværk

image
John Hansen
29. januar 2018 kl. 09:02

Ugens kamp i vinterturneringen stod mod Frederiksværk på udebane, vi har efterhånden haft gode erfaringer med vores udekampe i det nordsjællandske, og i dag var ikke nogen undtagelse. 

JB sætter sig på kampen fra start af og er spilstyrende i alle spillets facetter. Vi spiller en rigtig god gang fodbold, løber godt for hinanden, og spiller os frem til en masse chancer og det er kun et spørgsmål om tid inden vi får hul på bylden, og da først det sker går det stærkt. 

Efter 14 minutter er vi foran 4-0 og dominerer fuldstændigt kampen. Der går næsten 25 minutter inden vores målpige rører bolden første gang i 1. halvleg. 

Lige inden pausen kommer vi også på 5-0. 

I 2. halvleg går vi en smule ned i kadence, men sidder stadig solidt på kampen, selvom Frederiksværk kommer en smule mere med, og tilspiller sig en 3-4 chancer, men et godt forsvar og en vågen målpige holder dem fra scoring. 

I den anden ende af banen spiller vi os stadig frem til en masse gode chancer og laver yderligere 3 mål i 2. halvleg, så vi vinder en meget fortjent og stensikker 8-0 sejr.

En rigtig god kamp af pigerne hvor der blev spillet rigtig god fodbold og holdt en god disciplin. 

Denne hjemmeside bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få siden til at fungere og giver endvidere information om hvordan siden anvendes, hvilket bruges til at forbedre den til gavn for brugerne. Denne sides cookies bruges primært til trafikmåling og optimering af siden. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Privatlivspolitik
Luk