2009 DRENGE
Vores årgang består af 30-35 meget fodboldglade drenge.
Vi har spillere på alle niveauer – fra niveau A (meget øvede) og til niveau C/D (begyndere). Der er et godt og tæt sammenhold blandt drengene på tværs af niveauforskelle og skole-tilhørsforhold.
Træning og kampe
Vi træner to gange om ugen – mandag og torsdag. I perioder tilbyder vi træning tre gange om ugen, hvor den ene træning er dedikeret specifik træning, f.eks. kamptræning.
Vores træning har fokus på at fremme børnenes tekniske færdigheder, og på at træne deres fysiske og motoriske kunnen, samtidig med at vi introducerer lette taktiske og kamprelaterede øvelser.
Vi har altid stor fokus på glæden ved at spille fodbold, og på at give børnene et trygt læringsmiljø, hvor der bliver taget hånd om det enkelte barn, samtidig med at vi værner om fællesskabet. Børnenes udvikling, fodboldglæde og fokus på at være gode holdspillere prioriteres mindst lige så højt som resultatet på måltavlen.
Vi deltager i stævner og DBU-kampe hele året rundt.
Forældreopbakning
Holdet nyder stor forældreopbakning, og både holdledelse og gennemførelse af træning, kampe og sociale aktiviteter varetages med stor involvering fra forældregruppen.
Tilmelding
Alle interesserede drenge er velkomne til at komme forbi og træne med os til vores træningsaftener. Giv os gerne besked forinden, således at vi ved, at der kommer nye spillere. Der er mulighed for at træne med os et par gange, indtil man ved om fodbold i JB, og på vores hold, er sagen.
Tilmelding til vores hold foregår løbende – enten via hjemmesiden eller ved direkte kontakt til den årgangsansvarlige/holdlederen eller holdets trænere. Kontakt gerne vores årgangsansvarlige/holdleder Bo Køhler Ljungdahl (50 53 64 52) for at høre nærmere.
Holdsport
Vi benytter os af Holdsport, hvor forældre kan tilmelde og afmelde deres barn i forbindelse med træning, kampe og diverse sociale aktiviteter. Brug af Holdsport sikrer, at vi kan tilrettelægge træning, kampe og arrangementer bedst muligt.
Trænere
Årgangsansvarlig
Bo Køhler Ljungdahl (50 53 64 52)
Træning
Mandag og torsdag kl.16.00 – 17.30
Vi glæder os til at byde dig velkommen i JB.